Mænd/ kvinder prioritering i moderne teater

Method Acting. Moderne Stanislavskij skuespiller træning på Film/teaterskolen Holberg.
Om mænd/kvinder konflikter i teater og film
Lidt om konflikter mellem mænd og kvinder som ofte skildres i moderne dramatik (og som opleves i det dagligt arbejdet på FILM/Teaterskolen Holberg).
Begge køn søger selvbekræftelse ved at udfordre tilværelsen. De elsker at sætte noget på spil, gå planken ud for at gøre livet mere spændende. Det har de tilfældes - at ville gennemtvinge forandringer i deres hverdage. Men det er dog betydelig forskel i de midler de foretrækker at bruger.
Mænd (og mest drenge) udfordre tilværelse hovedsageligt fysisk – de elsker at udsætter liv, lemmer og anseelse for farer, som i yderste konsekvens kan føre til uoprettelig skader – f.eks. gennem sportskamp, faldskærmsudspring, halsbrækkende kørsel, bandekrig, militær udfordringer, seksuel antastelse, men også igennem forretnings spekulation, kriminalitet, gambling - alt som gøre dem i stand til at påvirkning og forvandle deres fysiske omgivelse.
Det de frygter mest er tab af fysiske indflydelse. Den største fare er lemlæstelse og døden.
Kvinder (og mest piger) udfordre tilværelse hovedsageligt psykisk. De elsker at udsætter sig for ekstrem følelsesmæssige svingninger – hvor de risikerer at smadder deres ligevægt - f.eks. gennem - dybfølt kærlighed, ekstrem loyalitets overgivelse, overdreven selvdyrkelse , afslørende bekendelser, seksuelle tillokkelse, påtvunget omsorg, gruppe intriger og nærmest alle former for følelses adfærd der kan påvirke andres dømmekraft.
De frygter mest af alt at miste følelsesmæssige betydning for andre - at blive ladt alene. Den største fare er isolation, depression og sindssygdom.
Konflikter opstår, da de begge parter anser den andens adfærds som ubegribelig, latterlig, overdreven, til skade for dem selv, andre eller tilværelsen som helhed. ”Mænd er koldt, kriminelle og krigsliderlig”. ” Kvinder undergrave alle med deres intriger, kropslig tilbageholdenhed og følelses tyranni.” Begge parter arbejde aktivt for at få den anden til at indse at de vil være bedre tjent hvis de holdt op med at opføre sig som de gør. I bund og grund ligger der dog en dybfølt beundring for den andens adfærd. Parterne bliver hurtig afhængig af hinanden uden egentlig at vide hvorfor.
Carl van webber